Bornholms Ismejeri
Det hele startede i 2006, hvor vi begyndte at lave is af solmodne frugter og bær fra vores egen køkkenhave i Svaneke på Bornholm. Siden da har vi udvidet vores verden af is, så vi nu får komponeret vores helt egen chokolade-blend hos de bedste ‘Chocolatiers’ i Frankrig og importerer vores egen vanilje fra Tahiti.
Men når de bornholmske figner er i sæson, skal vi heldigvis ikke længere væk end til Listed lige uden for Svaneke, for at plukke dem. Bornholm er vores primære forrådskammer og vi laver flere forskellige is-varianter fra øens store udbud af alt lige fra lokale rabarber og kjøssebär til lavendel og lakrids.
Hos Bornholms Ismejeri leger vi altid med nye smage og konsistenser. Vi tester og prøvesmager forskellige kombinationer og opdager hele tiden nye, spændende ingredienser, vi kan lave is af. Ud over alle de klassiske varianter, har vi blandt andet lavet is af kastanjer, havtorn, grannåle og øl! I vores café lige ved siden af vores ismejeri har vi verdens bedste testpanel: Ishungrende feriegæster! Vi deler flittigt ud af smagsprøver på de seneste varianter og der kommer hver dag nye til. Kom forbi vores café og fortæl os, hvad du synes. Sådan hjælper du os med at skabe verdens bedste is!
Tryk på det enkelte produkt for en nærmere beskrivelse